Ejer Bavnehøj

Ejer Bavnehøj

Spejderne på toppen

Sommerlejr

Spejderene holder ikke møder hen over sommerferien. Til gengæld tager man som oftest på en sommerlejr. Hvert 5. år er der Korpslejr, hvor alle KFUM spejderne og DDS’erne tager på 10 dages lejr. Dette kaldes for “Spejdernes Lejr”. De andre år tager grenene selv afsted på en lejr, eller der kan være lejr for Distriktet (det område man geografisk holder til i).

2026:
Spejdernes Lejr.

2023:
Gruppe tur til Tudsedam hytten ved Odder. Hele gruppen er afsted sammen og vi skal sove i telt og shelter. Der vil være strandaktiviteter og der skal laves bolcher.

2022:
Spejdernes Lejr. Kæmpe lejr med omkring 40.000 spejdere, for både de grønne og blå spejdere. Her kommer også en del internationale spejdere. Man bor i en lille lejr med sin egen gruppe og så tager man på aktiviteter og mødes med andre spejdere.

2021:
Hele gruppen tager til Thurøbund Spejdercenter på sydfyn. Det er et søspejdercenter som ligger ved vandet og man kan sejle i forskellige typer af både.
Familiespejderne tager på sommerlejr i spejderhytten, med 1 overnatning i juni. Med forældre og søskende.

2020:
Bæver og Ulve tager på sommerlejr i uge 27 (2. – 5. Juli). De skal til Æbleskoven. Æbleskoven er et lille spejdercenter der ligger ved Daugård.
Junior og Trop bruger et par dage på at gå til Æbleskoven og overnatter i shelter undervejs.

2019:
Hele gruppen skal sammen på centerlejr i en uge. Vi skal til Spejdercentret “Assenbæk Mølle”, som ligger ved Esbjerg. Her skal vi sove i telt, lave mad over bål og lave en masse forskellige aktiviteter. Familiespejdere, Bævere og Ulve skal til OL-dag, lave “mad i mad” og støbe tinfigurer. Juniorer og Storspejdere skal lave vikingemad (inkl. slagte og plukke en høne) og klatre på klatrevæg.

2018:
– Bæver/Ulve skal sammen med Flemming gruppe til Ravnsø hytten i uge 27 (5. – 8. Juli), her er Familiespejderne velkomne om lørdagen. På lejeren bliver der en dag med OL, der skal bades og sejles i kano og der skal naturligvis laves lejrbål.
– Junior og storspejder skal til Norge, nærmere bestemt Sedesdalen. De er afsted 30. juni – 7. juli. Her afholdes der aktiviteter som rafting, bjergvandring, lave mad over trangia og bade i bjergvand o.lign.

2017:
Spejdernes Lejr for KFUM og DDS, i alt ca. 40.000 spejdere